Gardens Historie

Per Jahn så en mulighed i, at kombinere befrielsesrusen i 1945, med den forbindelse der var mellem det engelske radioselskabs BBC’s radioudsendelser under krigen på dansk og Vordingborgs Prins Jørgen.

Prins Jørgen blev i 1676 æreschef for “Feltherrensregiment”, oprettet i 1658 af feltherren Hans Schach, hvorefter det kaldtes “Prins Jørgens Regiment”.

Prins Jørgen var på tale som polsk konge i 1676, men da han nægtede at konvertere, blev det ikke til noget.

Prins Jørgen indførte nye ensartede uniformer i de kongelige farver, rød og blå.Uniformerne kan opleves i Prins Jørgens Garde i Vordingborg.

Til krigsbrug var regimentet udrustet med piker og muskettet, men til vagt og særlige parader anvendtes hellebarder og som sidevåben en kort sabel med messinghæfte.

Prins Jørgens Garde er i dag  iført rekonstruerede uniform, der ud fra snittet kan tidsfæstes til ca. 1707 – 1721. Forlægget kan ses i reliefferne i gipsloftet i Riddersalen på Rosenborg Slot, som hædrer oprettelsen af Landmilitsen i 1701.

Garden er udrustet med originale våben, idet Tøjhusmuseet overdrog – mod en rimelig pris – lanser og paradevåben til garden, mens sidevåbnene er fra omkring forrige århundrede. Prins Jørgens Garde eksercerer efter det originale reglement.

Det første officielle navn var “The Holland Regiment” (3. Fodfolks regiment).
Efter Prins Georges død i 1708 fik regimentet navnet “THE BUFFS” (The Royal East Kent Regiment).

Regimentet har bevaret en særlig tilknytning til Danmark siden 1906, hvor Kong Frederik VIII af Danmark blev udnævnt til æresoberst for “THE BUFFS”, en post, der siden har været beklædt af de danske regenter.

Siden 1961 var regimentet en del af “The Queens Regiment” (The Queens own BUFFS).