Dannelse
Prins Jørgens Garde blev dannet i 1946 efter idé af daværende erhvervs- og turistchef Per Jahn.
Per Jahn så en mulighed i, at kombinere befrielsesrusen i 1945, med den forbindelse der var mellem det engelske radioselskabs BBC’s radioudsendelser under krigen på dansk og Vordingborgs Prins Jørgen.
Garden bestod fra starten af 22 musikere i orkestret, otte piberdrenge og 20 vagtmænd. Det kostede kr. 30.000 at etablere garden.
Hvem var så Prins Jørgen?
Prins Jørgen (1653-1708) var Frederik III og Sophie Amalies yngste søn. Ved kongens død i 1670 arvede Prins Jørgen Vordingborg Slot, og amtet som len for livstid.
Han lod en del af Valdemar Atterdags slot nedrive (det lå i en sørgelig forfatning efter besættelsen under svenskekrigen) og byggede et palæ i Nederlandsk barok.
Prins Jørgen blev i 1676 æreschef for “Feltherrensregiment”, oprettet i 1658 af feltherren Hans Schach, hvorefter det kaldtes “Prins Jørgens Regiment”.
Prins Jørgen var på tale som polsk konge i 1676, men da han nægtede at konvertere, blev det ikke til noget.
I 1683 forlod Prins Jørgen Danmark for at indgå i ægteskab med den senere dronning Anne Stuat af England og Skotland. Efter gemalindens tronbestigelse i 1702, udnævnte dronningen Prins Jørgen (der nu hed George) til Hertug af Cumberland og storadmiral af Irland. Anne og George fik 17 børn, hvoraf ingen blev ældre end 11 år, så Jørgen nåede ikke at blive stamfader til det engelske kongehus.
Prins Jørgens March
Komponisten Jeremiah Clarke skrev den berømte “Prins Jørgens March” i anledning af brylluppet. Marchen blev især kendt, da den indledte alle BBC’s udsendelser til Danmark under besættelsen og er således direkte årsag til oprettelsen af “Prins Jørgens Garde”.
Prins Jørgens Regiment / Uniformer
Regimentet bestod af hvervet soldater, der gik i de uniformer regimentscheferne syntes bedst om, eller som de havde skaffet sig ved køb eller plyndring forskellig steder.
Prins Jørgen indførte nye ensartede uniformer i de kongelige farver, rød og blå.Uniformerne kan opleves i Prins Jørgens Garde i Vordingborg.
Til krigsbrug var regimentet udrustet med piker og muskettet, men til vagt og særlige parader anvendtes hellebarder og som sidevåben en kort sabel med messinghæfte.
Prins Jørgens Garde er i dag iført rekonstruerede uniform, der ud fra snittet kan tidsfæstes til ca. 1707 – 1721. Forlægget kan ses i reliefferne i gipsloftet i Riddersalen på Rosenborg Slot, som hædrer oprettelsen af Landmilitsen i 1701.
Garden er udrustet med originale våben, idet Tøjhusmuseet overdrog – mod en rimelig pris – lanser og paradevåben til garden, mens sidevåbnene er fra omkring forrige århundrede. Prins Jørgens Garde eksercerer efter det originale reglement.
Gardens fane er udført som den originale fane for “Prins Jørgens Regiments 1. kompagni” og dennes inskription: “DEO ET REGI” – Gud og Kongen som er gardens valgsprog.
Prins George
I 1683 fik Prins George opkaldt et regiment efter sig “Prins George af Danmarks Regiment”.
Det første officielle navn var “The Holland Regiment” (3. Fodfolks regiment).
Efter Prins Georges død i 1708 fik regimentet navnet “THE BUFFS” (The Royal East Kent Regiment).
Regimentet har bevaret en særlig tilknytning til Danmark siden 1906, hvor Kong Frederik VIII af Danmark blev udnævnt til æresoberst for “THE BUFFS”, en post, der siden har været beklædt af de danske regenter.
Siden 1961 var regimentet en del af “The Queens Regiment” (The Queens own BUFFS).
Nu er nævnte regiment sammenlagt med 11 andre regimenter, og blevet til “The Prince of Wales Regiment” som Dronning Margrethe II af Danmark, er æresoberst ved.